Jeg har stress og hvordan er det?

Alle har igennem deres liv på et tidspunkt sagt at de er stresset og ikke kan overskue noget. Men hvordan er det at være så hårdt ramt af stress at man ikke kan overskue noget i sin hverdag og at man ikke længere kan kende den person man selv er?

Det har jeg nu prøvet på min egen krop og  det er vil jeg her på min blog skrive meget mere om. For der er forskellige grader af stress og de bliver også kaldt  noget forskelligt. Den stress jeg har er en belastningsreaktion.

Kort forklaring på hvad en belastningsreaktion er:

Belastningsreaktion er en diagnose. Det vil sige at ordet bruges til at betegne en tilstand med bestemte forudsætninger. “Belastningsreaktion anvendes som betegnelse for en længerevarende psykisk reaktion, men er ikke nærmere defineret efter ICD-10 kriterierene” står der under definitionen af den diagnose. Den gives ofte til personer som har været belastet (stresset) i sådan en grad at reaktionen er længerevarende i mere end to år. … Så hvad er det?
Det er såmænd “bare” en måde at sige at reaktionen på en given belastning har varet i lang tid.
Du kan sammenligne det med PTSD, men hvor du for PTSD har været udsat for et pludseligt traume eller belastning, så er det ved belastningsreaktion oftest en belastning der har pågået over længere tid. … 

Jeg har haft stress i ca. 8 år nu. Jeg har bare ikke været klar over det. For jeg har ikke lyttet til hvad min krop har fortalt mig. Min omgangskreds og familie har heller ikke sagt noget til mig, enten fordi de ikke kunne mærke det på mig ellers også at det et emne man bare ikke snakker om eller tør at siger højt til dem man er tættes på. Hvilket er noget pjat, synes jeg nu. Men igen hvis der var nogle som sagde det til mig, så ville jeg nok også bare benægte det, for hvis man ikke er klar til at få hjælp, ja så vil man også bare benægte at man havde det skidt.

Jeg skulle nemlig først udsættes for en voldsom episode på mit daværende arbejde, før min krop og hoved lukkede helt ned. Og så faldt hele mit korthus også, jeg kunne ikke kende mig selv, jeg kunne ikke overskue mine børn og jeg havde det bedst med at være helt alene. Jeg kunne været blevet liggende i min seng en hel dag, hvis det ikke var fordi at jeg havde 3 børn, som skulle i instituion og jeg er meget stædig af person. Der er nogle som bliver ramt på en anden måde end jeg og de mennesker kan ikke komme ud af deres seng, for de kan ikke overskue det, kan jeg forstille mig.

Jeg vidste dog at drengene ville få en bedre dag derhenne end at være sammen med mig, som ikke havde noget overskud overhoved. Jeg så nemlig en side af mig selv som jeg slet ikke kendte til og som jeg på ingen måde kunne lide. Jeg var sur og synes bare at de var i vejen. Jeg vidste jo godt helt inde i mig selv at de ikke var det og at det ikke var deres skyld at jeg havde det så dårligt. Men jeg kunne bare ikke styre det. Så hold nu op, hvor har jeg grædt mange gange over den måde jeg var på over for dem.

Jeg er bare så heldig at jeg har en kæreste som har været der 100% hele vejen igennem, og det har ikke været nemt for ham på nogen måde.

Derfor er faste godnatrutine bedst for dit barn

Derfor er faste godnatrutine bedst for dit barn

Hjemme hos os er vi meget glade for alle 3 børns sengetider. Tvillingerne Keanu og Cayden på 2 år kommer altid i seng kl. 18:00 og Damian på 5 år kommer i seng kl. 19:00. Det gør de om det så er weekend, hverdag eller ferie, for vi har nogle drenge som bare sover meget bedre og om morgen er de friske og veludhvilet. Vi kan altid bare kunne ligge dem ind og sagt godnat og så falder de selv i søvn, uden at vi er derinde.

Vi har lært dem at det kan de godt selv kan falde i søvn og hvis de græder, så kommer vi ind og siger godnat, giver dem sutten  eller hvad de nu har brug for og så går vi fra deres værelse igen. Og det er vi rigtige glade for at vi kan, også hvis vi skulle være alene med børnene. Så er det altså bare rart at det er så nemt at putte dem.

Her oplever jeg mange sige, at det er da tidligt og er det børnenes behov eller er det jeres som forældre? Her har jeg altid sagt at det er for vores børn skyld og ikke vores. Det er deres udvikling i hjernen, som bearbejder alt hvad der er sket i løbet af dagen og deres udvikling i kroppen som sker imens de sover.

Efter denne weekend, kan jeg kun svare JA med meget store bukstaver, det er for børnenes skyld. Vi har nemlig været lidt ude og det gjorde sådan at Keanu og Cayden ikke ville ligge sig til at sove i deres klapvogn som de har gjort før. Men det endte med at de først sov kl  21:45 om aften. Dagen efter vågnede de som de plejede kl  6:45 og jeg skal lige love dig for at vi havde to drenge som på ingen måde var udhvilet. De græd af ingen ting, de ville kun sidde og putte hos mig og alt var bare galt. Det endte med at de blev puttet ind igen kl  8:45 til en lur, for de var så trætte. Her sov de til kl. 10:50 og tænkte at så sover de ikke mere i dag, men jo de blev lagt til at sove igen da kl. var 14:00, for der var de trætte igen og her sov de så til kl. 16:00. Jeg skal lige love for at hele denne dag bare ikke har været sjov for nogle i familien. (Det skal lige siges at Damian sov til kl. 9:00, men han sov også først kl. 23:00) For hele deres rytme var ødelagt og de blev bare meget nemmere kede af det og der skulle ikke så meget til før at de kom op og toppes.

Så blev det aften og de små blev puttet kl. 19:00 en time senere end hvad de plejer og de sov ikke før kl. 21:30 om aften. Her skal det lige siges at vi førhen har kunne putte dem til deres normale sengetider, selvom de har sovet til kl. 16. Så det er ikke det var problemet.

Bare at de den ene dag ikke blev puttet som de plejer, gjorde så stor skade på deres soverutinerne, at det har taget over en uge, med børn der har grædt ulykkeligt og vi måtte sidde inde hos dem til de faldt i søvn.

Vi kommer aldrig til at være ked af at vi putter alle vores børn på samme tid, for det giver os gladere, mere trykke og veludhvilet børn. Så lær jeres børn at der er faste tider de skal i seng på og at de godt selv kan falde i søvn. For hold nu op, det ikke har været sjovt at skulle putte børn der normalt er nemme, til lige pludselig være dybt ulykkelige og skal bruge timer på at få dem til at sove. Det har taget tid fra deres storebror og det gør mig ked af det, for jeg ved hvor vigtigt hyggestuden for ham og os selv betyder inden han skal i seng.

 

Derfor har jeg været væk

Derfor har jeg været væk

 

Jeg har været væk fra mig blog i noget tid nu og det har jeg været, fordi jeg er syg med en belastnings reaktion, som jeg har haft skrevet om før, men hvor lægerne først troede at det var stress. Jeg måtte vælge min blog fra, da jeg ikke havde overskuet til at skulle skrive herinde, og valgte at bruge det overskud jeg havde på mine skønne børn, da de selvfølgelig altid kommer i første række.

Men efter jeg har også fået sat den rigtige diagnoser igennem Glostrup psykiatrisk afdeling og fået diagnosen belastnings reaktion, som jeg har fået igennem mit arbejde. (Jeg kan ikke komme nærmere ind på dette grundet min tavshedspligt.) Har jeg mærkeligt nok som det kan lyde, fået noget mere ro og at jeg fejler det pga. noget fra mit arbejde og ikke har lyttet til min krop, så nu kan jeg gøre alt hvad jeg kan for at blive rask igen.

Men hvad har ændret sig, siden at jeg kan skrive nu? Jeg har skrevet det i pubktform herunder, da det giver bedst mening for mig, for at finde ud af hvad jeg skulle ændre. 🙂

  1. Jeg har gået til psykolog 5 gange, som var en fantastisk psykolog.
  2. Jeg går til stres til trivsel igennem kommunen, 1 gang om ugen.
  3. Jeg går til Mindfulness, 2 gange om ugen.
  4. Jeg giver mig selv plads til at få det bedre og har accepteret at det er okay, at jeg ikke kan nå alt i min hverdag.
  5. Jeg prøver at have en positiv tilgang til at have en belastnings reaktion, så jeg kan udvikler mig, i stedet for at den skal begrænse mig.
  6. Jeg har lavet om på de forventninger jeg har til min blog.
  7. Jeg løber ca. 3 gange om ugen, da det giver mig ro inden i, som jeg ikke troede at det kunne. Men har endelig knækket koden til hvad det kan gøre for mig.
  8. Jeg vil lave nogle nye mål for hvad jeg gerne vil i fremtiden. F.eks. vil jeg gerne løbe en halv Marathon til september.

Det er lidt hvad jeg har gjort af mig af overvejelser for at komme tilbage til min blog, som jeg faktsik er rart glad for at være. Jeg glæder mig derfor til at dele mere fra min hverdag med 3 drenge, mit liv som sygemeldt med en belastnings reaktion, hvordan jeg træner op til min halv marathon og hvad jeg ellers kan finde på at skrive om.

 

Vi har haft den i et år nu!

Vi har haft den i et år nu!

Jeg er vild med vores Babboe E-big. Vi kan faktisk slet ikke undvære den i vores hverdag. Vi bruger den både til at aflevere vores drenge i institution, til at handle ind med og til at køre vores store dreng til ishockey i Hvidovre 2 gange om ugen. Hvis jeg kan komme til det, så cykler jeg alle steder hen og det er lige meget hvordan vejet er. Jeg elsker at have den frihed, at jeg ikke skal vente på tog og bus. Så jeg har det nok lidt sådan, som dem der har biler har det. Jeg for bare motion ud af det. Hvilket er dejligt. Jeg glæder mig i hvert fald til at jeg skal ud på nogle flere ture med den. Nogle gange kunne det være sjovt at se hvor mange kilometer vi har kørt på den i alt, for allerede nu, er jeg ret sikker på at vi ca. har kørt mere end 400 km. på den. Så man kan roligt sige at den bliver brugt. Vi skal derfor også snart have service på den. Hvilket er ret vigtigt at man for gjort, når man bruger den så meget som vi gør.

Da, der er en højde forskel på min kæreste og jeg, så er det helt fantastisk at sædet nemt kan ændres, uden brug af værktøj. På den måde skal vi ikke sætte sadlen midt i mellem, for at vi begge kan bruge den. Vi tilpasser den bare alt efter hvem af os der skal ud og køre på den.

Jeg har købt den igennem familyrider og her for man altså den bedste service af Jon og Jonas. De sørge for at man for præcis det man har behov for og de prøver ikke på at sælge en, mere end hvad man rent faktisk har behov for og det synes jeg er helt fantastisk. De har begge hjemmesider, altså både Babboe.dk og famileyrider.dk

Du kan læse om de overvejelser vi havde inden vi købte vores cykel her

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Babboe

Vi har haft den i et år nu!

Vi har haft den i et år nu!

Jeg er vild med vores Babboe E-big. Vi kan faktisk slet ikke undvære den i vores hverdag. Vi bruger den både til at aflevere vores drenge i institution, til at handle ind med og til at køre vores store dreng til ishockey i Hvidovre 2 gange om ugen. Hvis jeg kan komme til det, så cykler jeg alle steder hen og det er lige meget hvordan vejet er. Jeg elsker at have den frihed, at jeg ikke skal vente på tog og bus. Så jeg har det nok lidt sådan, som dem der har biler har det. Jeg for bare motion ud af det. Hvilket er dejligt. Jeg glæder mig i hvert fald til at jeg skal ud på nogle flere ture med den. Nogle gange kunne det være sjovt at se hvor mange kilometer vi har kørt på den i alt, for allerede nu, er jeg ret sikker på at vi ca. har kørt mere end 400 km. på den. Så man kan roligt sige at den bliver brugt. Vi skal derfor også snart have service på den. Hvilket er ret vigtigt at man for gjort, når man bruger den så meget som vi gør.

Da, der er en højde forskel på min kæreste og jeg, så er det helt fantastisk at sædet nemt kan ændres, uden brug af værktøj. På den måde skal vi ikke sætte sadlen midt i mellem, for at vi begge kan bruge den. Vi tilpasser den bare alt efter hvem af os der skal ud og køre på den.

Jeg har købt den igennem familyrider og her for man altså den bedste service af Jon og Jonas. De sørge for at man for præcis det man har behov for og de prøver ikke på at sælge en, mere end hvad man rent faktisk har behov for og det synes jeg er helt fantastisk. De har begge hjemmesider, altså både Babboe.dk og famileyrider.dk

Du kan læse om de overvejelser vi havde inden vi købte vores cykel her

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Babboe

Hvordan er det at bo og arbejde i samme by?

For mig er det faktisk ret svært for mig at jeg både bor og arbejder i samme by. For at være syg med stress, er ikke noget man kan på en. For det er noget som er inden i en. Jeg har børn som jeg skal aflevere i institution og der skal også handles ind, så vi kan få mad. Jeg er så heldig at jeg har en kæreste som hjælper med de her ting, men for mig betyder det også meget at jeg kan aflevere og hente mine børn og høre hvordan deres dag har været. Det er med til at jeg kommer ud og for noget luft. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker at handle mad ind, det er et slags frirum for mig. Bare at kunne gå for mig selv med musik i ørene og bare få købt det der nu skal købes. Så derfor er det også oftes mig som handler ind herhjemme og hermed ikke sagt at min kæreste ikke kan finde ud af det, for det kan han godt.

Men det betyder også at jeg kan møde forældrene fra institutionen jeg arbejder i, men også mine kollegaer. Jeg ved jo ikke om de vil komme hen og sige hej eller om de bare ser mig. MEN her kommer så det jeg har det sværest med! De SER mig kun i måske 5 minut, ud af hele min dag. Og hvad tænker de så når de ser mig? For det med at jeg godt ved at jeg ikke ser syg ud, udvendigt, kan godt efterlade nogle tanker hos nogle og hermed ikke sagt at jeg beskylder nogle for noget!

Jo, jeg har ikke make up på som jeg plejer. Men det gør ikke at jeg ser syg ud. Dem som ser mig ved jo ikke om jeg enten lige har ligget i min seng ind til jeg gik ud af døren eller om jeg skal hjem og sove bagefter. For jeg sover imellem 2 og 4 timer i løbet af dagen, eller det vil sige at jeg prøver på det, da jeg heller ikke sover særlig meget om natten, da jeg har tankemylder og det er bestemt ikke særlig fedt at have, for de tanker giver på ingen måde nogen mening. Så nu håber jeg at det hjælper at jeg begynder at skrive til jer herinde på min blog.

God motion på rulleskøjter

God motion på rulleskøjter

Jeg har ikke stået på rulleskøjter i over 7 år. Men da min store dreng Damian går til ishockey og sæsonen er ved at slutte og først starter op igen til September, ja, så må vi træne på en anden måde. Jeg har derfor fået et par Bauer rulleskøjter og der er ikke bremser bag på som jeg har haft førhen. Så jeg er derfor startet helt forfra med at lære at stå på dem. Nu kan jeg heldigvis godt finde ud af at stå på skøjter, så det er ikke fordi jeg har svært ved at stå på dem. Men det at bremse, er en helt anden snak.

Jeg har nu været ude og stå på dem nogle gange nu og jeg synes at det er super sjovt, men også ret hårdt for ens lår og baller. Men jeg nyder at vi som familie kan tage ud og rulle sammen. Min kæreste har nemlig også et par og det har vores store dreng Damian også.

Keanu og Cayden er selvfølgelig også med ud på tur. De sidder dog i deres klapvogn, som jeg rulle med, så jeg har noget vægt at rulle med, men igen, det er jo bare en god træning for mig. Her på billedet af Keanu og Cayden er de dog ved at være trætte og vil gerne hjem. Så derfor er der ikke de store smil.

Sådan ser min dag ud…

Jeg har brug for at dele med jer om hvordan mine dage kan se ud herhjemme, nu når jeg er ramt af stress/depression. For der kan været meget stor forskel på hvordan dagene ser ud og hvad jeg skal. Vi har jo lige haft påskeferie og der har vi selvfølgelig haft ferie sammen alle sammen. Men hvordan har det været for mig at holde ferie med mine børn.

Jo, for første gang, har vi ikke kunne lave aktiviteter som var planlagt efter drengene, men de blev planlagt for hvad jeg kunne rumme af indtryk. Normalt ville jeg elske at have været en tur i tivoli eller i legeland med dem. Men det ville kræve alt for meget af mig. Så derfor har vi hygget os herhjemme og været ude på legepladsen. Vi har ikke været ude og lave de vilde ting, for jeg kan ikke rumme alt for mange mennesker på en gang og hvis jeg endelig er blandt mange mennesker som f.eks. ude og handle, så er mit fokus meget på det jeg skal have og ikke på at skulle hygge omkring det.

Men for at komme tilbage til hvordan min dag ser ud. Så står min kæreste op med børnene og tager sig af dem til at jeg er klar til at komme ud af sengen. Det kan nemlig godt tage imellem 30 min til 45 min. alt efter hvordan jeg har sovet om natten. Og hvis jeg kunne er jeg meget sikker på at jeg ville kunne ligge i min seng en hel dag, på de dårlige dage. Men jeg er så meget mor, at jeg hiver mig selv op. Og her skal det ikke forstås som at min kæreste ikke kan tage sig af vores børn, for det kan han bestemt godt. Han er nemlig en fantastisk far over for vores børn.

Når jeg så endelig er kommet op, så spiser vi morgenmad sammen, hvis de ikke har spist inden. Så sidder vi ellers bare og hygge i vores stue, imens børnene leger. Her ved jeg allerde hvor meget og hvor lidt overskud jeg har til at lave noget. På de gode dage, går vi på legepladsen med børnene og på de dårlige, finder min kæreste på noget at lave med drengene. Når tvillingerne Keanu og Cayden bliver puttet ind til deres middagslur, så sover jeg også der. For jeg kan ikke holde til at være vågen en hel dag og hvis jeg endelig er det, så ligger jeg i min seng inden kl. er 20:00

Men ellers laver vi noget nemt frokost som rugbrød og vi spiser også nemt aftensmad som ikke kræver det helt vilde. For det skal gerne været nemt og hurtigt. Så pasta og kødsovs, har vi fået nok af de sidste par dage.

 

Sådan gik det hos lægen

Jeg skulle til lægen for at få en lægeerklæring på at jeg var syg til min arbejdsplads. Hvilket er helt normalt, så det har jeg det faktisk helt fint med. Men hvordan var det at sidde hos lægen og så fortælle hvordan man har det. Jeg ved jo hvad min psykolog anbefaler mig med, hvornår jeg måske vil kunne være klar til at starte stille op på arbejde igen. Men er min læge enig i det?

Jeg kunne i hvert fald mærke dagen før at jeg fik en knude i min mave og havde svært ved at slippe tanken omkring at jeg skulle afsted. Så min nat gik selvfølgelig med alt for mange tanker og stort set ingen søvn. Jeg har heldigvis en fantastisk læge som er virkelig behagelig at være inde hos og som altid har taget mig seriøst. Han var slet ikke i tvivl om at jeg skulle sygemeldes, men hvad jeg ikke havde regnet med var at jeg lå imellem at have stress og en depression. Det var noget at et chok at få, men hvad jeg har fundet ud af, at det faktisk er ret normalt. Men det tog mig lige noget tid at få accepteret det, men det har jeg gjort nu.

Min læge vil løbene følge mig, ved siden af alt det andet jeg skal gå til nu, med kommunen, psykologen, møder på arbejdet og så er der alt det hverdagen som jeg også skal forholde mig til.  Men jeg prøver at være positiv og er sikker på at jeg nok skal komme ud på den anden side.

 

Så nemt er det med navn i tøjet, når dit barn skal i institution

Så nemt er det med navn i tøjet, når dit barn skal i institution

Jeg kan ikke løbe fra at jeg tager min erfaring fra mit arbejde med hjem. Det glæder især, med at få skrevet navn på alt hvad drengene har med i deres institution. Så i alt deres tøj er der navn i med navnemærker.   Det er dejligt nemt at sætte i tøjet og deres sko. Førhen har vi haft mærker med begge deres navn i. men nu er vi begyndt at sætte hver deres navn i, for at de ikke skal dele alt.

Ind til nu også sat navnemærker på deres sutter, men nu har jeg bestilt grønne og blå navnesutter til Keanu og Cayden. Jeg har syntes at det var nemmest at bare sætte mærkerne på deres sutter, men der har begge deres navne stået på i en periode. Så nu var det på tide at de fik hver deres sut, som var deres alene. Bare fordi de er tvillinger, behøver de ikke at skulle dele alt. For de dele rigtig mange ting i forvejen.

Der er nemlig ikke særlig mange som kan kende forskel på dem. Så vi har gjort det at de har fået hver deres farve. Cayden har altid været ham som har blå på og Keanu har den grønne farve. Hvorfor det lige blev sådan med farverne, det ved jeg ikke. De skulle jo have en eller anden farve. Men selvom de har hver deres farve, ja så kan selv det tætteste familie og venner ikke altid kende forskel på dem. Så der har de også deres farver på og det er nærmest noget af det første vi bliver spurgt om, når de ser os, hvem er hvem?

Vi har nu også prøvet noget nyt og har købt hagesmækker med deres navn på, her tænker jeg at det er smart når vi er hos familien, for ja, det er ikke altid at de kan se forskel på dem, hvilket jeg er sikker på at Keanu og Cayden nok skal få drillet dem med når de bliver ældre.

Jeg synes at det er vildt lækkert at man kan bestille, så mange forskellige ting med navn på hos Byhappyme. Det gør det så meget nemmere at bestille tingene og man spare også tid på at man kun skal ind på en hjemmeside, frem for 2-3 andre. Jeg vil helt sikkert benytte mig af det fremover.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med byhappyme