Derfor har jeg valgt en personlig træner!

Derfor har jeg valgt en personlig træner!

Jeg er en af dem som har valgt at bruge penge på en personlig træner og det har jeg af den grund at jeg godt kan lide at jeg ikke behøver at skulle tænke over hvad jeg skal træne, når jeg er afsted. Jeg skal blot møde op og så har min træner helt styr på hvad jeg skal træne og hvilke øvelser. Han viser mig også hvordan jeg skal lave øvelserne og sikre sig at jeg ikke laver dem forkert. Det er med til at gøre at jeg kan koble af og bare følge hvad han har planlagt for mig. Jeg træner med ham 1 til 2 gange om ugen af en time af gangen. Så løber jeg også ved siden af, når jeg altså kommer ud af døren. Jeg har også lige fået et par rulleskøjter, så de skal også benyttes som en del af min træning.

Men hvordan fandt jeg frem til den person som skulle være min træner? Ja, for mig var det rigtig nemt og jeg var ikke to  sekunder i tvivl. Jeg har nemlig kendt ham i mange år og var sikker på at han vil kunne leve op til mine forventninger. Han hedder Caspar og du kan finde hans Instagram her eller på hans facebookside.

Caspar er helt fantastisk person. Han er smilende og glad og meget professionel. Han laver et program som passer til dig og dine mål, han udarbejder en kostplan til dig, som resten af din familie også kan spise uden problemer, så du ikke skal tænke på at der skal laves to forskellige retter mad hver dag. Der er end da gjort sådan at jeg har en dag om ugen hvor jeg må spise lige det jeg vil og det er jo helt fantastisk, så går jeg ikke helt død i at spise sundt. Hans madplan er også lavet sådan at alt det jeg skal spise, kan købes i alle supermarkeder. Så jeg behøver ikke skulle købe en masse ting som jeg ikke kender til og skal til at lære omkring dette.

En af de ting Caspar også holde øje med er ens vægt. Han vejer mig en gang om måneden og hold nu op, det er ikke altid lige sjovt. Men det skal jo gøres, så jeg ikke skal gøre det derhjemme. For jeg tager på i muskler og taber mig i fedt. Eller det vil sige, det er meningen at jeg skal gøre det. Jeg står på en vægt som måler hvor meget fedt, væske og muskelmasse jeg har. Så hvis jeg vejer mig derhjemme på en vægt som ikke kan de her ting, vil jeg ikke vide hvad det er jeg har taget på i vægt og det giver mig også en ro, at jeg ved at jeg ikke behøver at veje mig, for det bliver gjort den ene gang om måneden. 

Jeg glæder mig allerede til at jeg skal træne med Caspar igen.

Erkendelsen, kan være svær!

Erkendelsen, kan være svær!

Det har været svært for mig at erkende det, men for at jeg kan gøre noget ved det, ja, så må jeg jo erkende det. Det er vel første skridt på vejen til at blive rask igen. Jeg er blevet ramt af stress, lige som så mange andre i verden. Det er på ingen måde rart, og slet ikke når man også har børn. For mig betyder mine børn alt i verden og jeg vil for alt i verden, hellere kunne tage mig af dem end noget andet. Men det betyder desværre også at jeg ikke har så meget overskud til andre eller andre ting. Jeg har selvfølgelig mine bedre dage, men jeg er helt sikker på at de er med til at gøre, så jeg ikke bliver i min seng en hel dag, som jeg er sikker på at jeg ville gøre, hvis det ikke var for dem og min kæreste.

Han har for resten været en kæmpe støtte under det hele med mig. Det er faktisk også svært for ham, da jeg ikke er nem at være sammen med. Jeg kan ikke altid huske hvad han siger til mig, da jeg enten ikke høre, hvad han siger til mig eller også registrer jeg simpelthen ikke, hvad det er han siger til mig. Hvilket ikke er særlig sjovt for hverken ham eller jeg, men han har heldigvis en stor forståelse for mig og smiler bare til mig og fortæller han mig at han lige har fortalt mig det.

Der er også mange tidspunkter i løbet af dagen, hvor jeg simpelhed går i stå, det vil sige at jeg bare sidder og kigger ud i luften og hverken ser eller høre hvad der sker rundt omkring mig. Men hver gang der kommer en høj lyd eller mit navn bliver nævnt, ja, så kommer jeg til verden igen.

Heldigvis går jeg til psykolog, som er en stor hjælp og jeg vil gå hos hende, til at jeg er blevet rask igen. For jeg synes bestemt ikke om at være syg oven i hoved, for det er det jeg er. Det er en proces som tager tid og den tid har jeg tænkt mig at tage, for jeg har ikke lyst til at bukke under igen om nogle måneder. Jeg bryder mig på ingen måde om at have det sådan her. Min psykolog fortalte at det vil kunne hjælpe mig at skrive omkring hele denne proces, så jeg fik alle mine tanker ud. Der er nogle som maler eller tegner og nogle skriver det hele ned og da jeg har det nemmest med at skrive, så er det mest naturligt for mig at skrive mit forløb ned. Jeg vil derfor skrive løbende hvordan det er for mig at være syg med stres, med de op og nedture der kommer og hvordan det er at være sygemeldt fra ens arbejde som er i samme kommune som jeg selv bor i.

Jeg går også nogle gode lange ture med vores hund, med god musik i ørene, hvilket jeg elsker. Jeg elsker bare at gå med hende, uden at skulle snakke med nogle som helst og jeg undgår også andre mennesker med hunde, da jeg ikke gider at skulle snakke med dem, når jeg er ude. Det giver mig plads til at slå tankerne fra og bare være i nuet.

 

Du kender det sikker godt!

Du kender det sikkert godt selv. Du har tænkt over at prøve det i noget tid og til sidst kaster du dig ud i det. I starten går det rigtig godt og du bliver faktisk ret glad for det. Men lige pludselig rammer du en mur. Første gang kommer du over den, for den er ikke så høj. Du kommer også over anden og måske tredje gang. Men så kommer muren, den er rigtig høj og du ved at du til at bruge tid til at komme over den. Men lige pludselig for du hoppet så højt at du får fat i kanten, nu mangler du bare at hive dig op over kanten. Men hvordan kommer du over? Her er det selvfølgelig forskelligt alt efter hvad det handler om.

Men hvor vil jeg hen med alt det her. Jo, jeg har ramt en høj mur, og det gjorde jeg for snart for måneder siden. Ca. samme tid, da jeg begynde på min livsstilsændring. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle skrive omkring det herinde på min blog. Jeg kunne bare ikke få mine tanker ned omkring det. Jeg ved at jeg kunne skrive hvordan hele min proces går med det, mine op og nedture. Men jeg har bare ikke vidst hvordan. Men så i går, da jeg skulle i seng og sove, der fik jeg fat i kanten af muren og fik hevet mig op, så jeg kunne sidde og nyde udsigten deroppe fra. Imens jeg sad der, begynde jeg at tænke, at det med at gå i stå og ikke vide hvordan man komme vider og man helst gerne vil klare det hele selv, er der helt sikkert mange andre end mig som kender alt for godt til. Så det er da noget som jeg gerne vil dele med jer. Jeg ved stadig ikke hvad det var der gjorde at jeg endelig fik fat i kanten og kunne hive mig op. Men jeg gjorde det og jeg sidder nu med en følelse af lettelse inden i. Nu kan jeg endelig begynde at skrive igen og har en masse gode emner som jeg gerne vil dele med jer.

Jeg er her stadig, jeg har bare været væk i en periode

Jeg er her stadig, jeg har bare været væk i en periode

Jeg har været væk i en lang periode, da der er sket rigtig mange ting i mit liv. Så det er skam ikke fordi jeg ikke har kunne skrive om alt det er der sket, men jeg har måtte erkende at der har været for mange ting omkring mig, og jeg har måtte vælge fra og mine børn har og vil altid komme i første række. Men nu er jeg kommet dertil hvor jeg synes at jeg skal dele lidt ud, af hvad der er sket. For det er bestemt ikke småting.

Jeg vil komme ind på hvad der er sket i mit liv og nogle af de svære beslutninger, vi skulle tage. Jeg glæder mig til at dele mine op og nedture med jer.

Når jeg måtte gøre det bedste for hende.

min skønne hund Abby vier5.dk

Efter jeg er startet op på arbejde, fik jeg mindre overskud til vores hund Abby og hold nu op, hvor gjorde det bare ondt på mig. Jeg fik slet ikke gået mine lange ture med hende, som hun fortjener. Så en aften ringede jeg til min mor som også har hund, hvor jeg fik fortalt hvor ondt det gjorde på mig at jeg ikke følte at jeg var den hundeejer som jeg gerne vil være. Min mor kunne godt forstå mig, for hun har selv prøvet det, da jeg var lille. Så hun skrev til mig næste morgen og spurgte om hun ikke skulle tage hende med på en gåtur samme deres hund. Det takkede jeg, ja tak til, for så vidste jeg at hun kom ud på en ordentlig tur. Da min mor så hentede hende, for talte hun at vi fik hende tilbage om søndagen, (hun blev hentet om onsdagen.)

Men om torsdagen ringer min søster så til mig. Hende og hendes kæreste, ville hente Abby og have hende på ferie, så jeg ville først få hende tilbage om en måned. Min søster har mere eller mindre altid haft Abby på ferie i ca. 3 uger, hver sommer. Men denne gang er det dog noget længere. De har nu haft Abby i ca. 14 dage og jeg kan godt mærke at jeg savner hende rigtig meget. Jeg mangler hende i min hverdag. Så jeg glæder mig faktisk til at få hende hjem igen. Selvom jeg ved at det vil kræve noget mere for at få hverdagen til at hænge sammen og både børn og Abby for den opmærksomhed som de alle sammen fortjener.

Når jeg måtte gøre det bedste for hende.

min skønne hund Abby vier5.dk

Efter jeg er startet op på arbejde, fik jeg mindre overskud til vores hund Abby og hold nu op, hvor gjorde det bare ondt på mig. Jeg fik slet ikke gået mine lange ture med hende, som hun fortjener. Så en aften ringede jeg til min mor som også har hund, hvor jeg fik fortalt hvor ondt det gjorde på mig at jeg ikke følte at jeg var den hundeejer som jeg gerne vil være. Min mor kunne godt forstå mig, for hun har selv prøvet det, da jeg var lille. Så hun skrev til mig næste morgen og spurgte om hun ikke skulle tage hende med på en gåtur samme deres hund. Det takkede jeg, ja tak til, for så vidste jeg at hun kom ud på en ordentlig tur. Da min mor så hentede hende, for talte hun at vi fik hende tilbage om søndagen, (hun blev hentet om onsdagen.)

Men om torsdagen ringer min søster så til mig. Hende og hendes kæreste, ville hente Abby og have hende på ferie, så jeg ville først få hende tilbage om en måned. Min søster har mere eller mindre altid haft Abby på ferie i ca. 3 uger, hver sommer. Men denne gang er det dog noget længere. De har nu haft Abby i ca. 14 dage og jeg kan godt mærke at jeg savner hende rigtig meget. Jeg mangler hende i min hverdag. Så jeg glæder mig faktisk til at få hende hjem igen. Selvom jeg ved at det vil kræve noget mere for at få hverdagen til at hænge sammen og både børn og Abby for den opmærksomhed som de alle sammen fortjener.

Her er min nye morgenmad

Jeg starter på min nye livsstilsændring i morgen. Jeg skal derfor til at spise helt anderledes. Men hold nu op hvor jeg glæder mig. Men det betyder også at jeg skal sige farvel til mine grovboller om morgen nu, som jeg nu ellers godt kan lide, men der er for mange kulhydrater i dem og det har jeg ikke så godt af. Jeg har som sagt skrevet før, at jeg har haft graviditetsukkersyge og er faktisk i højre risiko for at udvikle diabetes 2. Jeg kan med alt held holde det væk ved at ændre min kost, da jeg kunne holde mine sukkertal nede under graviditeten, ved bare at ændre min kost, og ved at spise efter den kostplan jeg fik, tabte jeg mig også uden at lave særlig meget motion. Jeg håber derfor at jeg vil kunne tabe mig og få opbygget mig noget muskelmasse i stedet for.

I næste skal jeg så spise en smootie bowl, med forskelligt topping på. Her vil der komme nødder og bær på, da der er masser af frugt i selve smootie bowlen. 

Jeg har lavet til 5 hverdage og her har jeg noget stående på køl og noget i fryseren. Så det stadig er dejligt frisk sidst på ugen.

Opskrift til 5 hverdage: 

4 modne bananer

4 advokadoer

ca. 12 klumper frossen spinat

1 pose frossen hindbær.

1 tsk vaniliepulver

vand og mandelmælk, så den har den tykkelse som jeg ønsker mig.

Du kan selvfølgelig selv vælge hvilken type bær du vil have i, eller om du gerne vil undvære dem. Det gør jeg også en gang i mellem.

Skal jeg eller skal jeg ikke?

Jeg har længe gået med tanken om at jeg skal have lavet en tatovering for mine 3 drenge. Det er en lang process, da jeg gerne vil have lavet den helt rigtige. Det skal også være den helt rigtige tatovør som skal lave den. Men nu er jeg endelig ved at komme lidt tættere på hvordan den skal se ud, jeg har i hvert fald et billede af den inde i hoved, så skal jeg bare forklare det ud, så den bliver lige sådan. Nu skal jeg også bare finde den person som skal lave den. For når den er lavet, så kan man ikke fortryde.

Jeg har i forvejen en på min ryk og den er efterhånden ikke så pæn længere og det er jeg ked af. Så den skal helt sikkert også laves om, på et tidspunkt. Så jeg ved hvad jeg går ind til, kan man roligt sige. Det er også derfor at jeg tænker mig endnu mere om med den jeg vil have lavet nu. Det er også en stor ting for mig at få den lavet, da det billede jeg har inde i mit hoved, er jeg sikker på at den ikke bliver lille og hvad nu hvis jeg kommer til at fortryde det, hvis den bliver for stor? Det er jeg lidt usikker på, så jeg skal virkelig tænke mig om og her skal jeg snakke med den tatovør som skal lave den, men jeg skal også mærke efter hvordan jeg har det inden i, med hvordan jeg vil have det med at have tatovering som ville fylde meget på min underarm, for det er der jeg har tænkt mig at jeg skal have lavet min tatovering.

Den store jagt er nu gået igang med at finde den tatovør, som skal lave min tatovering, jeg glæder mig i hvert fald til at undersøge market.

Skal jeg eller skal jeg ikke?

Jeg har længe gået med tanken om at jeg skal have lavet en tatovering for mine 3 drenge. Det er en lang process, da jeg gerne vil have lavet den helt rigtige. Det skal også være den helt rigtige tatovør som skal lave den. Men nu er jeg endelig ved at komme lidt tættere på hvordan den skal se ud, jeg har i hvert fald et billede af den inde i hoved, så skal jeg bare forklare det ud, så den bliver lige sådan. Nu skal jeg også bare finde den person som skal lave den. For når den er lavet, så kan man ikke fortryde.

Jeg har i forvejen en på min ryk og den er efterhånden ikke så pæn længere og det er jeg ked af. Så den skal helt sikkert også laves om, på et tidspunkt. Så jeg ved hvad jeg går ind til, kan man roligt sige. Det er også derfor at jeg tænker mig endnu mere om med den jeg vil have lavet nu. Det er også en stor ting for mig at få den lavet, da det billede jeg har inde i mit hoved, er jeg sikker på at den ikke bliver lille og hvad nu hvis jeg kommer til at fortryde det, hvis den bliver for stor? Det er jeg lidt usikker på, så jeg skal virkelig tænke mig om og her skal jeg snakke med den tatovør som skal lave den, men jeg skal også mærke efter hvordan jeg har det inden i, med hvordan jeg vil have det med at have tatovering som ville fylde meget på min underarm, for det er der jeg har tænkt mig at jeg skal have lavet min tatovering.

Den store jagt er nu gået igang med at finde den tatovør, som skal lave min tatovering, jeg glæder mig i hvert fald til at undersøge market.